Da jeg i efteråret tog en uddannelse som klientcentreret kostvejleder ved Madroinstituttet, så havde jeg gennemskuet, at det ikke var sammenligneligt med andre kostvejlederuddannelser. Men jeg blev alligevel overrasket over indholdet. Jeg vidste godt, hvor meget der ikke er evidens for, der findes på markedet. Både kosttilskud, kostplaner, diæter, kurer og generelt nærmest “trosretninger” indenfor kostverdenen. Men jeg fik virkeligt skærpet min egen detektor, til at opdage det på daglig basis.

For vi eksponeres kontinuerligt for falsk markedsføring for profit, når vi rammes på noget vi så inderligt kan ønske at ville ændre. Ting som kropssammensætning og kostvaner, fordi vi fodres med at tynd = lykkelig, buff = lækker osv. Og hele den del, er bundet op på (urimelige) sundhedsidealer skabt mhp. netop profit. og ikke med henblik på at sundhedsfremme. Så derfor vil jeg så gerne være med til at udbrede en form for kostvejledning som skræller alle myter mv. væk.

Men hvis kostvejledningen ikke er med udgangspunkt i sund mad og kostplaner – hvad er det så?
Det er der faktisk ikke et rigtigt facit til. Jo. Og så alligevel. For uddannelsen er bygget op omkring, at kunne gennemskue myter og bulls**t og i stedet blive klædt på med relevant viden og evnen til at være kildekritisk, nysgerrig og centrere kostvejledningen omkring det der er så velundersøgt og gennemtestet omkring sunde kostmønstre og livsstilssygdomme.
(At der er evidens for noget = at der er studier der understøtter en hypotese. Det betyder ikke det er bevist eller et faktum. Der er forskel på graden af evidens og dermed hvor sikre vi kan være).

Men modsat mange andre kostvejleder-tilgange, så er uddannelsen ikke bygget op omkring at lave kostplaner til klienter. I stedet er den bygget omkring, sammen med klienten, at hjælpe klienten til at finde ud af hvilke kost- og livstilsvaner det vil være optimalt at ændre først. Hvilke vaneændringer vil have størst indflydelse på den enkeltes sundhed i forhold til målsætningen?

Derfor kan klienten også få hjælp til at kigge på ryge- og alkoholvaner.

Det handler også om sunde kostmønstre, som er rigtige, for den enkelte klient, ud fra den enkeltes præferencer, hverdags-muligheder osv. Ud fra klientens værdier og ønsker for et liv med mening.

Jeg understøtter den klientcentrerede kostvejledning med vanemodellen og vanecoaching, som er en effektiv måde at arbejde med vaneændringer på.

Selvom jeg ikke laver kostplaner, så kan jeg hjælpe klienter med at udregne og sammensætte de optimale rammer for klientens kalorie- og makroindtag, hvis det er relevant for vekommende. Det kan være i forbindelse med et eventuelt vægttab, et ønske om at øge muskelmasse eller noget helt tredje. Herunder udregninger omkring ligevægtsindtag og dermed et udgangspunkt for kalorieunderskud- eller overskud, makrosammensætning osv.
Men det kan altså ligeså vel være vejledning ind i hvordan et sundt kostmønster sammensættes, ud fra målsætning og konkret vejledning til at gøre det i praksis uden fokus på kalorieindtag, tracking eller andet.

Note.
Kostplaner er ikke ubetinget dårlige – de kan godt være gode for nogen.
Tracking af mad kan være godt for nogen og dårligt for andre.

Det handler om at finde den vej til et sundt liv – der er sund for dig. Uden bulls**t og andet snyd. Du træffer dine egne kost- og livstilsvalg – på et veloplyst grundlag.

Kostvejledningen vil tage udgangspunkt i Sundhesstyrelsens officielle kostråd. Det kan godt virke lidt overordnet og ukonkret når det blot opstilles herunder – men det er i realiteten ret ukompliceret og det kan du få hjælp til at efterleve i samarbejde med mig.

En af de ting jeg arbejder i forbindelse med kostvejledning er også begrebet “tilgængelighed”. Fordi når noget er tilgængeligt = øget indtag.
Derfor forbereder jeg ofte mad til den kommende uge – for at øge chancen for indtag. Jeg vil gerne indtage mere frugt og grønt – derfor forsøger jeg at skabe muligheder for at øge indtaget på daglig basis.

Tilgængelighed er vigtig fordi:
– Vi kan kun spise det, der er tilgængeligt
– Visuelle triggers fungerer begge veje (hvis der står kage fremme = større chance for kageindtag. Omvendt, hvis der står grønt fremme er der større chance for grøntindtag)
– Miljø vinder over viljestyrke

Hvis du er nysgerrig på klientcentreret kostvejledning – så send mig endeligt en mail på annekatrineabildgaard@gmail.com.

Herunder lidt inspiration, til at gøre madvarer du gerne vil øge indtaget af, tilgængelige <3.

Indlægget Kostvejledning i et nyt perspektiv blev først udgivet på Anne Katrine Abildgaard Coaching.

De helt løse tanker.
Men nu hvis det bare er meningen, at vi hver dag skal forholde os til livet. At det hele ikke helt kan mekaniseres. Automatiseres. Vi kan øve og øve og øve os på at skifte fokus og forholde os afkoblet. Men det forsvinder ikke. Livet, altså. Eller, det livet bringer med sig.

Måske er det ikke det, at skulle forholde sig til tanker og livet generelt, der er problemet, men måden vi forholder os til det, på. Tyngden og mængden, af de tanker der popper op. Måske, bare måske, så får det, at øve sig og implementere nye strategier ikke det svære til at forsvinde, men i stedet får det svære til at være udholdeligt?

Måske skal vi altid forholde os til livet – ikke bare lege os lallede igennem. Min barnlige forestilling om, at når jeg bare jeg bliver xx år gammel, så har jeg regnet den ud. Så lever jeg bare livet, easy peasy lemon squeezy. Men det er som om, at den forestilling i mange år er krakeleret – og det nu er ved at gå op for mig, at jeg altid kommer til at bruge tid og energi på at håndtere ting i hverdagen og livet generelt. Måske er målet bare, at øve sig på at det bliver på en udholdelig måde, at livet skal leves. Også når det er svært. En måde der ikke får os i konstant mistrivsel.

Men hvis vi altid skal forholde os til livet – og den barnlige forestilling ikke ér. Så passer jeg jo heller ikke længere ind, i mine forestillede voksen-kasser. Livet er noget andet, end jeg troede.

Måske er det ikke det, at kasserne er anderledes end jeg troede.

Måske skal vi selv modelleres – ikke så vi passer ind i samfundets kasser, men så vi kan modellere os og tilpasse os, når livet sker. Så vi udvider vores egne muligheder for at forholde os, til netop livet. Det er lettere at forme en klump modellervoks til pludseligt at passe ind i en trekantet form, selvom den for 10 sekunder siden var en firkant.

Måske er det, at vi øver os, med til at gøre os modellerbare. Det kan jeg godt lide tanken om. For det understøtter også, at alt er midlertidigt. Den form du har nu, det sted du står nu, det liv du lever nu – det kan se meget anderledes ud på et splitsekund. Og det er ikke fordi jeg vil skabe frygt for, hvad der sker i morgen. Hvilket alligevel er ude af vores kontrol.

Jeg vil bare så gerne, at vi vænner os til at ting sker – og selv de værste ting, de går over igen. Det betyder ikke, at det ikke er svært. Det må det også gerne være. Men det kan føles altoverskyggende, altomsluttende og som noget der står på for evigt. Men. Det. er. midlertidigt.

Jo mere vi øver os i at flytte fokus, forholde os afkoblet til de (over)tænkninger der dukker op, jo mere modellerbare gør vi os. Vi ruster os selv til at gøre livet mere udholdeligt – også når det svære sker.

Måske vi bare skal være… modellervoks?

Indlægget Måske vi bare skal være… modellervoks? blev først udgivet på Anne Katrine Abildgaard Coaching.

Indlægget This too shall pass blev først udgivet på Anne Katrine Abildgaard Coaching.

Velkommen til bloggen

“Velkommen til bloggen”. Det lyder som et gammelt støvet format. Som noget der var. Ikke ér længere. Og som måske stadig ikke er klar til en revival. Men. Det er nu engang det format der trækker i mig. Og jeg øver mig i at bruge mere tid med det, der reelt har min interesse, frem for det jeg burde. (-og burde er vist pt. TikTok, instagram mv.)

Blog-formatet er det format, der måske kan imødekomme min lyst til- og behov for at skrible længere tankestrømninger sammen indimellem. Et sted til at dele. Frit og uden likes eller deslige. og hvor jeg ikke skal tænke i om det “er hurtigt nok” eller lignende. 

Instagram, TikTok, de hurtige medier. Det strategiske og smarte (…for nogen)
Jeg er også på instagram (hop ind og se hvordan jeg (på ingen måder, haha) nailer den del her). Og jeg øver mig. Især på det der med at det skal være kort og hurtigt. Det er jeg ikke så god til. Men jeg øver mig. i perioder i hvert fald. Jeg er heller ikke god til at filme mig selv og snakke imens. At se mig selv og høre min egen stemme er generelt tåkrummende og en mental blokering som jeg ikke orker at gå ind i lige i tiden. Hehe. Den dag kommer nok. For der ér gang i reachet på instagram.

Og det er fedt! især når man har et produkt man tror på – som man gerne vil gøre andre opmærksomme på eksisterer.
Et produkt der har haft en positiv og livsomvæltende indflydelse på eget liv. Et produkt der har sin eksistensberettigelse og som man ægte gerne vil dele. Med så mange som muligt. Så er en stor rækkevidde god at have.
Men coaching kan være så fluffy at forklare. Det kan føles så søgt. Der er mange om buddet og der er ikke et facit i coaching.
Men det kan virkeligt være effektivt! Så jeg vil ægte gerne hjælpe andre, der også gerne vil bryde ud af vaner og mentale blokeringer der står i vejen for at de kan leve et så frit og roligt liv som muligt. 

Der findes så mange “guides” til hvordan du skaber et hurtigt voksende antal følgere, hvordan du med specifikke strategier kan skabe et større reach og dermed potentielt et højt klientflow. Og det er mega fedt! og giver virkeligt god mening. Det føles bare som en pligt ligeså snart jeg tænker på at skulle lave det. Så jeg lader være. Deler på instagram i øst og vest. Når jeg har lyst. Lige nu.

Jeg har et fint klientflow til min virksomhed lige nu. Jeg arbejder fuldtid på en efterskole og har ikke mange tider til coaching. Lige nu er jeg fuldt booket. Så det er ikke fordi jeg har brug for at få flere klienter ind lige nu.

Deletrang uden pres
Men jeg har brug for alligevel at dele, kan jeg mærke. Måske ved jeg ikke helt præcist om hvad. Men jeg kan mærke at det skal være uden en bestemt strategi der dræner mig, inden jeg går igang. Giver det overhovedet mening? 

Jeg tror bare jeg er et sted i livet, hvor jeg har brug for at gøre ting der bare er rare og fordi jeg har lyst. Så selvom jeg tilbyder coaching og kostvejledning – så er jeg også et menneske med en trang til at dele. -en lyst til at dele. At reflektere og fordybe mig. Nogen gange dybt og seriøst. Andre gange let og legende. Og gerne på skrift. Det kan jeg bare godt lide.

Så jeg accepterer at blog-formatet måske er dødt. – i dag føder jeg en ny blog anyways.
Det vil nok primært stadig omhandle mental og fysisk sundhed – men måske også med afstikkere. Den frihed vil jeg gerne give mig selv. Så er du til det korte og hurtige – så er instagram måske mere stedet for dig og ellers… velkommen til!

Indlægget En nyfødt blog, i et dødt blogland blev først udgivet på Anne Katrine Abildgaard Coaching.